Hvad hjælper alverdens kategoriseringer, forståelsesretninger og koncepter, når vi i vores moderne samfund har tæt ved 800.000 borgere, der har ondt i den mentale – hvor stress er hvermands byrde og uro den mest normale følelse en ung kan tænke på. Den megen skriftlighed har vist ikke hjulpet så meget og måske endda stillet borgeren, barnet/den unge med en følelse af forladthed fordi de der skulle være professionelle om “det menneskelige” ikke formår det mest elementære nemlig at bringe ro, at få tillid til at blomstre og livsfrugtbarhed til at leve.

Hvis en krop er urolig skal den hjælpes til ro – hvis et menneske har dysfunktionelle mønstre skal det hjælpes til noget, der duer og skaber liv. Hvis et menneskes selvopfattelse er negativ så skal det hjælpes til at forstå, at der er en grund til, at de er endt der og IKKE er forkerte.

Det pædagogiske og det socialpædagogiske er ikke svært, hvis man dropper alle mode ordene og forholder sig rent til, at der står en krop (stor eller lille) og se om den har det godt eller skal vi hjælpe til, at kroppen kan strømme af livsglæde.

 

BELASTNINGENS PRIS – FOR HHV. MENNESKE OG SAMFUND:

Det er dyrt ikke at se. Det er meget dyrt ikke at kunne hjælpe og det er frygteligt dyrt at give sagen videre/at slippe en sag…….

Hvad nu, hvis vi bliver dygtigere til at se og bedre til at hjælpe/nytænke specialiseringssøjlerne, så vi faktisk lykkedes i vores gerning om at gøre noget for børn, der er i nød

Filmens fakta taler for sig selv:

Hvis I kunne tænke jer at få hjælp til at se og kunne afhjælpe/nytænke specialiseringssøjlerne, så kommer vi gerne ud med løsninger, metoder og træning

 

 

Artikler